Min side om salg for IKKE-sælgere

Hvordan motiverer du dig selv til succes?

Det kræver kun en lakridssmåkage…

Jeg tabte for nyligt et væddemål på en pose hjemmebagte lakridssmåkager med tranebær, når hende jeg væddede med fik booket et møde med en ny kunde. Hvis du læser dette indlæg færdigt, får du opskriften på de utroligt lækre småkager til sidst.  🙂

Hvordan motiverer du dig selv til succes?

Hvordan motiverer du dig selv til succes?

Du kan få alle de supergode værktøjer, du har brug for, men det er altså lettere at bestige et bjerg, hvis du giver dig selv en belønning, når du er nået op til toppen. Og jeg anbefaler, at du er rigtig god til at belønne dig selv ved alle de små delmål, du når i løbet af en salgsproces med en kunde…

Den rette motivation er en ekstremt vigtig del af salgsarbejdet. Vil du ikke gerne slippe for hele tiden at tænke på salgsarbejdet som noget bøvl, der altid kommer sidst i prioriteringen af dit arbejde? Det handler jo om at vende dit negative syn på salg 180 grader.

Hvis du visualiserer dit salgsarbejde som noget bøvl, vil du få masser af bøvl tilbage…

Men det er ikke lige sådan at lære dig selv at tænke positivt, når du nu har brugt så mange år på at perfektionere at føle ubehag ved salget… Ting tager tid. Lang tid. Væn dig til tanken at du nok skal bruge et år eller to på at tænke ubetinget positivt på din salgsproces – hvis du vel at mærke træner dig selv løbende og forholder dig analytisk til dine NEJ’er…

Og så det sjove- beløn dig selv for dine fremskridt!

Når du lærer at klappe dig selv på skulderen ved såvel små som store fremgange i salget, bliver dit løbende salgsarbejde meget sjovere – og lidt efter lidt opnår du en mere ubevidst, positiv tilgang til dit salg. Som det bedste af det hele, vil du med tiden helt slippe for den tyngende og trættende fornemmelse, det giver dig at se på dit salgsarbejde som noget bøvlet og ubehageligt.

Du belønner allerede dig selv nu, når du tænker negativt på salg!

Min erfaring er, at mange IKKE-sælgere ikke er bevidste om, hvor vigtigt det er at motivere og belønne sig selv, når de laver små fremskridt.

Til gengæld er der mange, der er rigtig gode til at skræmme dem selv, så selve salgsarbejdet bliver så svært som muligt.

”De har heller ikke nogen penge alligevel”

”Uhh, Jensen vil helt sikkert blive irriteret, hvis jeg ringer…”.

”Det er ubehageligt at skulle ringe…”.

Osv, osv.

I disse tilfælde er din belønning helt konkret, at du ikke ringer til din kunde eller emnet, hvilket giver dig en slags ro i maven. Fordi du helt slipper for at sælge. Dejligt, ikke? Det er en klassisk overspringshandling, og velkommen i klubben – vi gør det alle sammen hele tiden. Udskyder noget vi ikke oplever at få noget ud af.

Nu er det tid til, at du gør noget ved vægtfordelingen. Vægtfordelingen er så vigtig, at der også kommer noget positivt i vægten ved de små succéser. Ved milepælene.

Hvorfor lægge alt vægt over til det negative syn på salg?

Få noget konkret ud af dit salgsarbejde – også når du ikke får salget hjem.

Her får du en god opskrift på, hvordan du kan vende dit salgsarbejde fra noget ubehageligt, til tåleligt og til sidst sjovt.

ADVARSEL – denne opskrift er proppet med gode oplevelser! 🙂

Det første du skal gøre, er at du deler din salgsproces op i enkeltdele, så din vej til målet nu består af små skridt og ikke et stort skridt.

Husk at det er altså lettere at spise en elefant én bid ad gangen…

Når nu dit endemål er at få en underskrift eller et ja på et tilbud (stort som lille), er det vejen dertil, du skal huske at fejre. Ellers er det jo ikke sjov at sælge, vel?

  1. Del din salgsproces op i mindre delmål.
    1. Lav en emneliste i Excel over 10-20 emner, du skal ringe til
    2. Skriv et ringeskema du kan støtte dig til hen ad vejen – husk du ikke skal sælge i telefonen men booke et møde (i dette eksempel ).
    3. Tænk kort over hvad dine emner får ud af at mødes med dig. Ny viden, en aha-oplevelse, oplysninger de kan bruge til at spare eller tjene penge, osv.
    4. Ring til dine emner fra regnearket. Måske ikke alle på én gang men 2-4 per dag.
    5. Ring og vurdér objektivt den information din kunde giver dig – lad dig ikke styre af dine følelser, hvis du får et NEJ. Det får alle – og ikke alle NEJ’er er definitive.
    6. Husk at skrive en opfølgende mail til emnet bagefter, hvis I aftaler at tales ved eller du får et møde.
    7. Osv, osv…
  2. Når du har gennemført de små, enkelte del af salgsprocessen, giver du dig selv en lille belønning. Det kan være en halv times frisk luft, høre din yndlingssang, klø din hund bag øret, ringe til kæresten, en sodavand, en kage. Hvad der nu end giver dig en positiv lykkefølelse. (Så lang tid du imens tænker bevidst på, at du giver dig selv denne belønning, fordi du lavede dit salgsarbejde. Se nu forlænger du din lykkefølelse og bliver i følelsen – giv dig selv lov til at mærke efter, hvor i kroppen, du nu oplever følelsen. Slapper du af i skuldrene, er dit åndedræt anderledes eller?)
  3. Når du gennemfører større dele af din proces, som for eksempel af få ja på et møde, husk at klappe dig selv på skulderen igen og ikke mindst fortælle det til dine nærmeste. Det hjælper at få det ud og dele det med andre. Måske er det tid til at gå en tur i biografen og huske dig selv på, at du går i biografen, fordi du har haft en positiv oplevelse med dit salg? Find selv din egen bedste løsning.

Er det overflødigt at sige, at den skal have fuld gas, når du får en underskrift på et JA – og igen når pengene er landet på kontoen? Husk du kan aldrig fejre dine succeser for lidt i starten, hvis du vil have dem til at blive en del af dine vaner fremadrettet. Champagne, romantiske middage eller en fridag og lidt rejseri anbefales her – især at du husker at dele din glæde med dine venner og familie.

Du har nemlig fortjent det! Godt gået – og god fornøjelse med salget! 😀

Her er den lækre opskrift på lakridssmåkager med tranebær.

http://www.madakademietsmad.dk/vores-opskrifter/Markus-Grigos-lakrids-tranebaer-smakager/

Mange hilsner

Henrik

Ps. Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet herunder og få et supereffektivt salgsværktøj tilsendt helt gratis med det samme! Du vil løbende blive opdateret med gode tips og tricks! Og ikke noget spam. Det lover jeg. ↓

PPs. Køb min ebog, Salg for IKKE-sælgere, der giver dig en værktøjskasse fyldt med letforståelige værktøjer til at mestre salgets faser, inkl. en komplet guide til at få endnu flere kunder med kun 20 minutters salg om dagen: http://salgforikkesaelgere.dk/shop/

2 Comments

  1. Christa maj 29, 2015 at 6:38 pm #

    Hej Henrik
    Tak for en god blog og hjælp til salg
    Det hører måske ikke til, men jeg er i gang med at sætte forskellige spørgsmål og svar op til mine kunder i webshoppen. Hvis du stod som en som sælger brugskunst via webshop, hvilke indvendinger ville du så stille dig som kunde? Jeg vil forsøge at gøre mine emails og min blog mere interessant og sælgende. Kan du hjælpe mig lidt på vej? Mvh. Christa, Crocca.dk

    Svar

  2. Henrik Rabell august 25, 2015 at 6:31 am #

    Hej Christa,

    Tak for din kommentar – og jeg håber du fik svar via mail?

    Mvh

    Henrik

    Svar

Skriv et svar