Min side om salg for IKKE-sælgere

Glædelig Uge 47, iværksætter! Kan du sælge dit produkt og tjene penge selv??

En uge i iværksætterens tegn. Masser af god inspiration, videndeling, cases til motivation og meget mere. For dem der tænker på at gå selvstændig og nyopstartede er der masser at hente.

For mange handler det om at turde at tage springet, hvis man nu har gået med en god idé i længere tid. Der er jo rigtig mange ting at holde styr på. Fra momsregnskab til marketing. Heldigvis er det jo i dag relativt nemt at få den rigtige viden og hjælp på internettet.

Der er altid en forklarende video på Youtube.

På salgsfronten er der jo langt hen ad vejen også hjælp at hente. I dag kan vi trække opmærksomhed til vores produkter ved at bruge de digitale hjælpemidler, vi har til rådighed, og hvor vores købere befinder sig. Fra Facebook til LinkedIn til specialcommunities. Vi kan købe og tale til specifikke målgrupper på helt specifikke tider af døgnet, lokalt og globalt. Og bagefter kan vi tracke og teste og analysere, hvor mange af de besøgende, vi har fået ind som ”kundeleads” på vores hjemmeside og webshops, der har ”konverteret” til betalende kunder.

MEEN… på et eller andet tidspunkt skal vi alle for det meste have kundekontakt eller have solgt vores idé til investorer. Og her hjælper der ingen kære mor. Der kræver lidt viden om, hvordan vi sælger og formidler et produkt eller en ydelse, så MODTAGEREN bliver motiveret til at købe.

Du skal kunne sælge dit produkt og tjene penge selv… Men kan du det – eller taler du tekniksnak??

Lad mig komme med et klassisk eksempel her:
Viagrapillen… Er der nogen som helst, der ikke ved, hvad den gør for ham, der bruger den? 😀

 
Men hvad indeholder Viagrapillen?

Hvad er det for en kemisk sammensætning, den består af – hvad står der bag på pakken med småt?

Tror I at ham der køber Viagrapillen tænker ret meget over det??
Nej vel?

Mange gange oplever jeg, at dem, jeg træner, ikke har fokus på at formidle, hvad et produkt egentlig kan gøre for den, der skal købe den. Men at de bruger meget tid på at fortælle tekniske detaljer som ikke ansporer og motiverer kunden til at købe.
En af IKKE-sælgeren og den nye iværksætters største salgsmæssige udfordringer er netop at kunne definere og formidle, HVAD deres produkt og ydelse kan gøre for kunden. Og ikke remse alt muligt teknisk viden op, som er VIIILDT spændende for en fagperson – men ikke os andre. Så gem denne viden til frokostbordet med kollegaerne og fokuser på kundens behov!
Hvad er den letteste øvelse at lave med ens produkt eller ydelse for at finde ud af hvad der motiverer kunden til at købe?

Stil dig selv dette spørgsmål – og svar på begge dele:
Hvad kan de UNDGÅ og hvad kan de OPNÅ ved hjælp af dit produkt eller din ydelse?

Brug gerne noget tid på denne øvelse. Den vil give dig masser af at arbejde med… også for en måske-iværksætter der tænker, om deres idé er god nok til at starte et iværksættereventyr med. For hvis det ikke er nemt at for dig selv definere, hvad kunden kan UNDGÅ og OPNÅ, hvordan skal kunden så nogensinde forstå det…?

Henrik

Ps. Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet herunder og få et supereffektivt salgsværktøj tilsendt helt gratis med det samme! Du vil løbende blive opdateret med gode tips og tricks! Og ikke noget spam. Det lover jeg. ↓

PPs. Køb min ebog, Salg for IKKE-sælgere, der giver dig en værktøjskasse fyldt med letforståelige værktøjer til at mestre salgets faser, inkl. en komplet guide til at få endnu flere kunder med kun 20 minutters salg om dagen: http://salgforikkesaelgere.dk/shop/

No comments yet.

Skriv et svar