Min side om salg for IKKE-sælgere

Begår du også rådgiver-fejlen i telefonen?

Dette indlæg bliver superkort, men det er ikke desto mindre ekstremt relevant for dig, der IKKE kan lide at booke møder i telefonen.

Hvis du har dårlige erfaringer med at prøve det, har det sikkert været på grund af nedenstående problem.

Jeg har lavet en masse mødebooking over telefonen på det seneste…

Rigtig meget endda.

Og det har været mødebooking omkring noget så forskelligt som jura, apps til kommuner og spildevandsforsyninger.

Der er én ting til fælles for alle opkaldene.

Jeg ved IKKE ret meget fagligt!

Og det er faktisk en fordel. For mine opkald tager nemlig sjældent mere end 2-3 minutter, og jeg har kun fokus på én ting med opkaldet.

At booke mødet!

Se, det afholder mig fra at rode mig ud i rådgiver-fejl nr. 1, når IKKE-sælgeren skal booke et møde:

Begår du også rådgiver-fejlen i telefonen?

At tale for meget og rådgive i telefonen så der ikke er behov for et møde!

Når du taler for meget og rådgiver i telefonen, kommer kunden jo ikke til at tale.

Og så får du nok ikke vækket kundens interesse så meget, at han eller hun bagefter også vil sætte tid og kaffe af til dig.

Når du ringer UDEN aftale, er chancen for, at du spilder kundens tid ret stor!
Når du derimod AFTALER et møde med kunden, er chancen for at du tilfører kunden værdi ret stor!

Begår du også rådgiver-fejlen i telefonen?

Så kom nu bare til sagen med det samme og spørg om et møde. 🙂

Når du fokuserer på at booke mødet i telefonen og intet andet opnår du:

Jo mindre du siger i telefonen, desto større AHA-oplevelse vil kunde få på mødet…

Det er AHA-oplevelsen, der skaber salget.

Jo mindre du TALER i telefonen, desto større chance er der for, at kunden føler, at du er nærværende og interesseret i hans eller hendes verden.

Jo mindre du taler i telefonen, desto mere er der at tale om på det AFTALTE møde – og så oplever kunden, at du ikke spilder hans eller hendes tid.

Så lad nu for hundene være med at snikke snakke og rådgive i telefonen.

Start dit opkald med at sige:

”Jeg ringer fordi jeg gerne vil mødes med dig…”

Og få så lukket den samtale med en dato og tid for mødet på et par minutter.

Mvh

Henrik

Ps. Husk at tilmelde dig nyhedsbrevet herunder og få et supereffektivt salgsværktøj tilsendt helt gratis med det samme! Du vil løbende blive opdateret med gode tips og tricks! Og ikke noget spam. Det lover jeg. ↓

PPs. Køb min ebog, Salg for IKKE-sælgere, der giver dig en værktøjskasse fyldt med letforståelige værktøjer til at mestre salgets faser, inkl. en komplet guide til at få endnu flere kunder med kun 20 minutters salg om dagen: http://salgforikkesaelgere.dk/shop/

No comments yet.

Skriv et svar